Dagpenge

Hvis du bliver arbejdsløs, har du mulighed for at få udbetalt dagpenge hvis du er medlem af en a-kasse.

For at få udbetalt dagpenge, er der en række krav der skal overholdes, den første dag du er arbejdsløs skal du møde op på dit lokale jobcenter og blive registreret som arbejdsledig. Du kan også tilmelde dig på nettet via jobnet.dk. Hvis du ikke registrerer dig kan du ikke få udbetalt dagpenge.

 

Den højeste dagpengesats er kr.801.- pr. dag, det gælder for alle a-kasser. Hvis man kun er deltidsforsikret er satsen kr. 534,- pr. dag. Dagpenge udregnes ud fra de seneste 3 måneders lønsedler. Man kan dog maks. få udbetalt 90% af den tjente løn. I nogle a-kasser er der mulighed for at tegne en individuellønsikring, der gør det muligt at få udbetalt et større beløb hver måned.

Er du arbejdsløs, eller er blevet tvunget ned i arbejdstid har du mulighed for at få supplerende dagpenge. Det kræver dog at din arbejdsgiver underskriver en frigørelsesattest, som fritstiller dig, hvis du får et nyt fuldtids job.

 

Dagpengeregler der er en række regler for at få udbetalt dagpenge:

  1. være registreret som jobsøgende i det lokale jobcenter fra den første dag du er arbejdsløs
  2. mindst et års medlemsskab af en a-kasse.
  3. som fultidsforsikret skal du have været lønmodtager i mindst 52 uger i de seneste 3 år.
  4. som deltidsforsikret skal du have været lønmodtager i mindst 34 uger i de seneste 3 år.
  5. have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode
  6. du skal søge og kunne overtage et arbejde – til rådighed for arbejdsmarkedet.
  7. på jobnet.dk skal du hver uge bekræfte at du er jobsøgende.
  8. senest en måned efter du er registreret som jobsøgende, skal du lægge dit CV ud på Jobnet.dk

 

Udbetaling af dagpenge. For at få udbetalt dagpenge, skal man udfylde et dagpengekort bagud for de seneste 4 uger. hos nogle a-kasser har man mulighed for at udfylde dagpengekortet pr. telefon eller på a-kassernes hjemmeside. Dagpenge er skattepligtige.

Jobsøgning : Når du har været uden job i 3 uger bliver du indkaldt til en vejledningssamtale af din a-kasse. på mødet bliver der lagt en plan for din fremtidig jobsøgning.

 

Hver 3 måned vurderer arbejdsløshedskassen om du i forhold til din jobsøgning, er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Såfremt man ikke overholder de gældende arbejdsløshedsregler kan man miste retten til arbejdsløsheds dagpenge.

Husk at i en fagforening er du ikke økonomisk sikret. det er a-kasser der står for udbetaling af dagpenge. Det kan ofte være en god ide at være medlem af både a kasse og fagforening.

 

Læs mere om: Sygedagpenge – billigste a-kasser – ASE – Det faglige hus – Frie funktionærer – KRIFA – Lederne – Min A-kasse og CA A-kasse